Donér foder til hjælpeorganisationen Foreningen: Hunde, Tips og Hygge

donation

 

Gå direkte til donation nederst på siden 👇

Vi synes organisationer, der hjælper udsatte hunde og katte gør et fantastisk arbejde, og derfor vil vi gerne være med til at hjælpe dem der, hvor vi kan.

Vi vælger derfor - ofte i samarbejde med dig - hver måned en organisation, du kan donere foder til fra vores premium-serie ALL DOGS & CATS.

Prisen er udregnet efter vores 3 kg. poser, der er den posestørrelse, der bliver doneret, så flest kan få glæde af dem - men uanset hvor meget du donerer dobler vi din donation op kvit og frit. Det betyder altså, at hvis du vælger at donere 3 kg. foder, modtager organisationen 6 kg. foder!

For at donere til månedens organisation, skal du blot tilføje nedenstående ønskede donationsmængde til din kurv. Uanset om du udelukkende vælger at donere eller også har lagt lidt til dit eget kæledyr (måske en gratis smagsprøve?) i kurven, sørger vi for, at foderet lander det rette sted.

Læs om månedens organisation og donér nedenfor.

Foreningen: Hunde, tips og hygge

Lige nu samarbejder vi med den skønne Foreningen: Hunde, Tips og Hygge, der er en frivillig non profit organisation, som brænder for at hjælpe Danmarks udsatte og deres kæledyr. Foreningen har således fokus på at bekæmpe fattigdom i Danmark og sørge for at kæledyrene kan forblive hos deres familie på trods af en stram økonomi.

Et kæledyr er et familiemedlem, giver støtte, sørger for trøst, er en uundværlig følgesvend og meget mere, så det er altså ikke kun kæledyrene, der har gavn af donationer og organisationens arbejde. Nej, donationen sørger også for at udsatte familier, der får unik støtte og glæde igennem deres kæledyr, har mulighed for at beholde deres firbenede familiemedlem – således har både mennesker og dyr gavn af donationen.

Foreningens primære mål er at hjælpe dem som har brug for det og hjælper blandt andet med foder, udstyr og meget andet. Foreningen hjælper desuden med at give hunde, der af den ene eller anden årsag ikke kan blive hos deres familie mere, et nyt godt hjem.